Wet Hair

Hårfarvning

Når jeg har en kunde i stolen til hårfarvning, sker arbejdet ud fra en god snak med kunden, så vi altid arbejder ud fra tanker, ønsker, ideer og inspiration til hårfarvningen.

Hvad er hårfarvning?


En hårfarvning er mere end at få farvet hår. For mig er det en forandring - en transformation - der giver et helt nyt udseende og man bliver nærmest et nyt menneske. I hvert fald udvendig.

For mig er det vigtigt at få input fra kunden. Disse input kan komme via snakken, men også f.eks. via billeder du som kunde har med. Et eller flere billeder kan være en stor hjælp, da det nogle gange kan være svært at forklare præcis, hvad du gerne vil have. Og både du og jeg har et klokkeklart ønske om at hårfarvningen bliver en stor succes.

Hvilken hårfarve passer til mig?

Når jeg skal rådgive dig i forhold til, hvilken hårfarve der passer til dig, tager jeg altid udgangspunkt i 

  • hudfarve

  • øjenfarve

  • din personlige tøjstil

  • din nuværende frisure

Min erfaring med hårfarvning og som professionel frisør gør, at jeg kan rådgive dig ud fra, hvad jeg ved, ser godt ud og passer godt sammen.

Hvordan får man hårfarve ud af håret?

At få hårfarve ud af håret igen kan være noget af en proces, og det er ikke altid en succes. Derfor er en hårfarvning altid en ekstra overvejelse værd, før du trykker på start-knappen.

Men er håret farvet og vil du af med farven igen, kan du lave det, der hedder en afrensning. Den fjerner de kunstige pigmenter i håret igen. En afrensning er shampoo blandet med afblegningspulver og beise. 

Vær opmærksom på at resultatet dog kan være afbleget, orange, gult eller rødt hår og at det afhænger af dit hårs tonehøjde FØR afrensning igangsættes.

Det sundeste for håret vil dog være at lade tiden gå og håret gro, og så klippe farven ud af håret. Jeg ved dog også godt, at det kan være lang tid at vente, for at slippe af med den hårfarve du faktisk ikke bryder dig om.

Hvor ofte må jeg farve hår?

Der findes ingen regler for, hvor ofte du kan farve dit hår. Det afhænger nemlig af håret. Noget hår kan sagtens tåle relativt hyppig hårfarvning, mens andet faktisk har det bedst med slet ikke at blive farvet.

Hairlounge anbefaler: Max 1 hårfarvning pr. måned!

Hvad koster det at få farvet hår hos en frisør?

Prisen for hårfarvning afhænger af hårets længde, og hvad man gerne vil have lavet.

Hårfarvning hos Hairlounge starter ved kr. 550,-

For de kr. 550,- får du en helfarvning i kort hår. Har du længere hår, er prisen selvfølgelig også derefter.

Hårfarvning under graviditet - er det farligt?

En farvning der rammer hovedbunden, vil sende kemikalier i blodet. MEN det er virkelig små mængder.

Da det ER kemikalier, så anbefaler jeg altid gravide kunder ikke at få farvet hår, men det er 100% kundens egen beslutning.

Jeg oplyser altid om mængde af kemi i farverne såvel som mulige skader, så du træffer valget på et oplyst grundlag.

Der findes dog farver, som ikke indeholder ammoniak. Ammoniak er det, der åbner adgangen til blodbanerne, og ved at undgå dette, kan du roligt få farvet hår.

Mine hårfarvningsprodukter fra Eleven Australia indeholder hverken ammoniak eller PPD, og mine gravide kunder kan derfor med sindsro få farvet hår hos mig. PPD er et kemikalie, der bruges i permanente hårfarver, som kan give røde pletter og i alvorlige tilfælde kan man få allergiske reaktioner/chok samt i enkelte tilfælde nældefeber.

Ødelægger hårfarvning håret?

Det er korrekt, at sundt hår bliver mindre sundt af en farvning og at hårfarvning kan give en allergisk reaktion, så hårfarvning kan virke ødelæggende på håret.

Går vi meget teknisk til værks, så har Eleven Australia erstattet ammoniak med Mea(monoethanolamine) og PPD er erstattet PTDS (p-toluenediaminesulfate) i hårfarvningsprodukterne.

Hårfarve på huden

Får du hårfarve på huden, går det i dine blodbaner. Derfor vælger mange at få lavet reflekser i stedet.

Reflekser er især populære blandt gravide, da farven ikke rammer hovedbunden og dermed ikke ender i blodbanerne.

Får du hårfarve på hænderne, er det ikke sikkert, at det kan vaskes af, så sørg for at vaske hænder umiddelbart efter du har farvet hår, så du får - hvis ikke det hele så i hvert fald - så meget som muligt vasket af hænderne.

Alternativt så brug handsker.

TIP: Smør vaseline i hårgrænsen, så farven ikke kan sætte sig.

Lyse striber - En skandinavisk klassiker


Lyse striber er en vaskeægte klassiker her i Danmark og det er det, jeg laver allermest af. Faktisk er det min overbevisning at de lyse striber er den mest eftertragtede type hårfarvning i Skandinavien.

I Hairlounge i Fredericia starter prisen for lyse striber i kort hår ved kr. 710,-

Hvor længe holder en hårfarvning?


En helfarvning med permanent hårfarve holder, til håret gror ud. Har du fået en toning i stedet, så holder den ca. 25 hårvaske. Får du reflekser i håret, skal det ligesom med helfarvningen gro ud med tiden.

Toningsfarver - hvad er det?

Toningsfarver kaldes også semipermanent hårfarvning.

Her trænger farverne kun lidt ind i skællaget, og derfor vaskes dette mere og mere ud af håret, hvor en permanent farvning bliver i håret.

Kan farvning dække de grå hår?

Hairlounge's hårfarveprodukter kan godt dække grå hår, men opgavens omfang afhænger af den procentvise mængde af dit hår, der er gråt.

Kom ind i min salon og lad os tage en snak om mulighederne vedrørende hårfarve, der dækker gråt hår.

Må jeg komme voks i håret efter hårfarvning?

Hårfarve kan sagtens trænge igennem hårvoks, så selvom du har voks i håret, når du kommer ind til farvning hos mig, er det altså ikke en hindring for et flot resultat.

Hårfarvning mod lus - kan det anbefales?


At farve hår er den mest effektive lusekur der findes!

Da jeg var barn, kæmpede jeg i perioder - som børn jo gør - med lus, og min mor prøvede alle de kendte tricks. Også det med at lægge tøj i fryseren. Intet hjalp!

Men så fandt vi ud af, at skulle jeg af med lus, så var en hårfarvning en særdeles god metode til at bekæmpe og fjerne lus.

Hårfarvning er ikke verdens sundeste lusekur, men det virker!

Hårfarver 2021 - hvad kommer til at være fedt i år?

Jeg arbejder stadig en del i det der hedder balayage, som giver et smukt nærmest naturligt spil i håret. Med balayage nærmest males de lyse striber i håret for en meget flot effekt.

Samtidig har balayage den klare fordel i forhold til almindelige reflekser i håret, at det faktisk holder længere, og at du dermed ikke skal have farvet hår så ofte (men sig det ikke til nogen for det er jo ikke så godt for mig ;)

Generelt er det meget populært med det naturlige look.

Min hjemmefarvning er gået galt - hvad gør jeg?

Du ringer til mig på telefonnummer 3022 0027 og bestiller en tid.

Så finder vi en løsning, fikser problemet og giver dig et flot look igen.

Hårfarvning til mænd og kvinder - er der forskel?

Der er ingen forskel i de produkter jeg bruger.

Er der forskel, så er det håret jeg arbejder med. Tykt, tyndt, fint, langt eller kort hår.


Uanset hårtype er jeg sikker på at vi kan finde en flot løsning med klip og eventuel hårfarvning!

 

Tlf: 30220027

©2020 by Hairlounge. Proudly created with Wix.com